• 70 60 50 44

    Kundeservice er lukket
      i dag kl.

    Åbningstider

  • Gratis levering
  • 1 års garanti
  • Dansk kundeservice

fødevaremesse i malmø

Gå på opdagelse i alle nyhederne på Fastfood og café messe 2018  i Malmø 31 jan – 1 februar 2018

Malmø mad messe

På messen har du muligheden for at se forårets nyheder indenfor fastfood branchen.

Udstillerne kommer med forårets nyheder, som vises for første gang på dette store event. Messen vil indeholde tidens trends, nyheder, aktuelle emner, samt en masse ny viden og inspiration til gæsterne.

Messen som afholdes i Malmø og er Nordens største af slagsen, er kun for branchens egne folk der hermed kan komme ajour med tidens nyheder og trends.

200 udstillere vil hen over messens dage vise dig alverdens spændende nyheder. Lige fra leverandører af de mere gængse ting, til producenter af diverse niche produkter.

Efter en tur rundt på messeområdet vil du helt sikkert være træt, men også fyldt med indtryk fra en omfattende og interessant messe. Det er næsten umuligt ikke at komme hjem med ny viden, og nye kontakter, som potentielt kan hjælpe dig med at udvikle din virksomhed yderligere.

Arrangørerne anbefaler at man kigger programmet igennem inden ankomst, så man kan planlægge sin tur rundt i messehallerne. På den måde skulle man kunne få det bedste udbytte af besøget, da området er stort og udstillerne mange.

Malmø mad messe

På messen finder du blandt andet et særligt område for økologi, for dig som ønsker at drive forretning med økologiske varer og produkter.  Her kan du møde producenter og udstillere som kan give dig ny viden og inspiration til at gøre din forretning endnu bedre indenfor dette felt. Udstillerne kommer med produkter og viden der kan hjælpe dig til udvide din horisont og stille din nysgerrighed, og selvfølgelig kan du her finde nyheder og idéer, som du kan bruge hjemme i din egen forretning.

Malmø mad messe

Du kan også i løbet af messedagene overvære prisuddeling af årets fastfood awards 2018. Uddeling af priserne vil foregå 31 januar kl. 13.40 fra seminarie scenen.

Der vil bliver uddelt priser for:

Årets idé

Årets coffeeshop

Årets Fast Casual

Årets hjerte

Årets kombo

Årets leverandør

Årets Streetfood

På messen vil du finde temaet "nyheder" hvor arrangørerne har samlet året hotteste og mest spændende nyheder. Der satses på, at vise gæsterne flere nyheder end nogensinde før. Så de mange udstillere kommer med rigtig mange nye produkter, tiltag og idéer.

31 januar vil du også kunne deltage i et seminar der helt sikkert vil give dig gode idéer, i det der afholdes et spændende foredrag af Bjørn Salomonsson, som er salgscoach. En mand som ved hvad der skal til for at skabe et salg og en forretning.

  1. februar er et af de spændende foredrag om fremtidens mad og kunder, afholdt af Malin Eriksson, som er fremtidsforsker ved ICA

Du har ydermere chancen for at tage del i ølsmagning, samt prøvesmagning af produkter fra Chefs Culinar.

Så der er nok at deltage i for både hjerne og smagsløg i løbet af messedagene. Diverse oplæg og foredrag ( salgsstrategier, hvad råvarer betyder, alkoholfri drikke, asiatisk mad, fremtidens mad, vindermentalitet)  og prøvesmagning af blandt andet øl og svampe.

Messen i Malmø er som sagt Nordens største messe for fagfolk indenfor fastfood og café, og arrangørerne gør et stort nummer ud af at lave en messe hvor man kan opleve lidt af hvert. Man skal komme hjem derfra med mange nye indtryk, og oplevelser.

Hvis man gør sig selv den tjeneste at tjekke programmet ud, som også anbefales, så burde det være muligt at både se og høre en hel del nyt. Nyheder som kan komme din forretning til gode, både via nye og gamle kontakter, og via foredrag om forskellige emner som har branchens interesse.

Som besøgende får du et badge som kan køres hen over en stander ved hver udstilling. Standeren leverer så al information om virksomheden, som udstilleren selv har givet. På den måde bliver du rigtig godt klædt på til at vide hvem der står overfor dig, uden at skulle samle en masse brochurer og papirer sammen på din vej rundt i messehallerne. Informationen du får på standeren sendes så til dig senere i en mail, og du har på den måde al information samlet et sted.

Du kan finde yderligere information om program og praktiske tips her http://www.easyfairs.com/sv/fastfood-cafe-syd-2018/fastfood-cafe-syd-2018/

Her kan du blandt meget andet finde anbefalinger af hotel og overnatning, samt forplejningsmuligheder under messen.

Datoen du selvfølgelig skal krydse af i din kalender er 31 januar til 1 februar 2018, og adressen som du skal finde når du ankommer til Malmø er :

Malmömässan Fastfood & Café / Restaurangexpo Utställande företag / monternummer Mässgatan 6 SE-215 32 MALMÖ