Gratis fragt på ordre over 1000 DKK* Læs mere.
1 års garanti og gratis levering
Spørgsmål ? Ring ind her: 70 60 50 44
Ring ind her 70 60 50 44
Uncategorized
Posted in

Hvordan sørger du for at udgifterne ikke løber løbsk

udgifterne lober ikke lobsk3 - Gastroudstyr.dk
Posted in

De fleste restaurant og catering ejere spørger sig selv hvordan de skal holde udgifterne nede for i sidste ende at kunne stå med et overskud, hvilket jo er ganske logisk. Har man en forretning skal man jo gerne have sorte tal på bundlinjen.

En af de ting som virker som en uoverskuelig og dyr post, er indkøbet af diverse råvarer. Disse indkøb er en stor og vigtig del af det daglige budget, og en del som ikke kan undværes.

Her kommer 5 gode råd til hvordan du kan få styr på denne del af budgettet på en overkommelig måde.

udgifterne lober ikke lobsk3 - Gastroudstyr.dk

Få overblik over forbrug og indkøb

Tag dine indkøb, fakturaer og sæt alle beløb op i et regneark så du kan se hvad der er brugt og på hvad. List dine indkøb efter penge brugt, og du vil opdage at top 10 repræsenterer en langt større procentdel af det samlede beløb end resten af listen.

Når du så kan se din top10, så er det tiden til at snakke med diverse leverandører. For nu ved du hvilke varer du bruger mest, og ergo hvilke varer der kan skaffe dig en besparelse. Få forhandlet dig frem til bedre priser på grundlag af dit forbrug, hvis du samtidig garanterer at lægge dit indkøb af disse varer hos dem. Du kan eventuelt spørge om de har tilsvarende varer til en billigere pris. Forhandlinger om priser på de mest brugte varer kan let give en besparelse på flere procent af dine samlede indkøb, og hver procent betyder noget på din samlede bundlinje.

Levering og modtagelse

Få styr på hvem der modtager og kontrollerer dine indkøbte varer. Denne person skal tjekke om du får det bestilte leveret, og i den kvalitet du har betalt for.

Er man grundig vil forkerte, for få, eller for dårlige varer kunne fanges, og leverandøren kan kontaktes for at det rette blive leveret. På den måde har du det på lageret du rent faktisk har betalt for, og skal bruge i din produktion, og dermed heller ikke utilsigtet spild som følge af for dårlige varer.

udgifterne lober ikke lobsk - Gastroudstyr.dk

Lager rapporter

Få lavet daglige eller ugentlige rapporter over hvad du ligger inde med på lageret, så du ikke over bestiller eller bestiller for sent og eventuelt kommer til at betale mere fordi varen skal skaffes lige nu og her.

Når du ved hvad der er på lager, så ved du også hvor mange portioner du kan producere inden der skal bestilles nye varer. Du ved også hvilke rester der eventuelt skal tænkes ind i en produktion for at undgå spild af gode råvarer.

Spild rapporter

Få også lavet oversigter over hvad der kasseres eller går til spilde i den daglige produktion, så det er let at se hvor der skal sættes ind hvis spildet bliver for stort. Er der varer der konstant kasseres, eller går for meget til spilde, så er det måske en leverandør og hans varer der lige skal tjekkes for kvalitet. For er produkterne ikke gode nok, så betaler du måske for meget for dem, eller måske skal der findes en anden leverandør der kan overholde den kvalitet du kræver og betaler for.

Kontrol af portioner

Hold øje med de portioner der laves og serveres, for dit budget er blandt andet regnet ud efter portioner og forbrug af råvarer til disse. Bare et mindre overforbrug i portionerne kan give en stor indvirkning i forbrug af råvarer, og dermed din mulighed for indtjening. Når du sætter dit budget, så går du ud fra at med disse råvarer kan jeg producere så og så mange portioner, hvilket med den rette pris giver dette overskud. Men er der ikke styr på forbruget og portionsstørrelsen, så skrider dit endelig resultat meget let til den forkerte side.

Få eventuelt en specifik person i køkkenet til at kontrollere disse portionsstørrelser, så du er konsekvent hele tiden og ikke lige pludselig får en kedelig overraskelse. Ved at være konsekvent, så er din mad det

Alt i alt så er du nødt til at være på stikkerne hele tiden hvad angår indkøb, priser, lager, forbrug og portionsstørrelser hvis du ønsker at stå med et overskud når dagen er omme. Det er ikke at være pernitten, det er at være klog og de forskellige tjek bliver hurtigt en rutine.

udgifterne lober ikke lobsk2 - Gastroudstyr.dk

Med relative få midler som nævnt ovenfor, så kan du gøre meget for at hjælpe regnskabet i den rigtige retning.

Kilde:

https://www.cateringmagazine.com/how-to-control-your-food-cost-and-explode-your-profits/

Kurv 0

Senest viste 0

Spar 5% på din første ordre ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev

Vil du have adgang til eksklusive tilbud, nyheder og inspiration til dit køkken?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag en rabatkode på 5% til brug på din første ordre af vores professionelle storkøkkenudstyr.

Foderknægtsvej 5 3400 Hillerød

info@gastroudstyr.dk
Cvr: 42106739