• i dag kl.

    70 60 50 44

    Åbningstider

  • Gratis levering
  • 1 års garanti
  • Dansk kundeservice
Tilbudsliste

Samlet tilbud

Selvom vi bestræber os på at have branchens skarpeste priser, forstår vi også godt at kunderne ønsker et ekstra skarp tilbud når de skal have flere maskiner, sådan gør vi også selv hos vores leverandører.


Derfor har vi lavet vores tilbud funktion: saml minimum 3 maskiner med en samlet værdi af minimum 15.000.- ex. moms, og sende det ind til os.


Så vil vi gøre vores bedste for at lave et ekstra skarpt tilbud!

MAD TRENDS 2019

Med søgende øjne har vi kigget os lidt rundt, for at se
hvilke trends der rører sig ude i verden her i 2019.

Vi har fundet flere bud på, hvad det er hot i kommende år og
har valgt at henvise til en artikel skrevet 
af Tony Naylor på www.bbcgoodfood.com

Budene strækker sig lige fra diverse udenlandsk mad, kødfri
spisning, vegansk mad og næsten som altid, sund mad med masser af grønt.

Sri Lankas køkken

Det Srilankanske køkken er ved at vinde indpas som
streetfood flere steder. Retter som ”hoppers” som er rismels pandekager, og
”kottu roti” som er stegte grøntsagerog æg godt krydret med blandt andet karry,
har allerede gået deres sejrsgang i det britiske.

Før var det Srilankanske køkken en del af det indiske, men i
dag sin egen og ikke bare en del af noget andet.

Det burmesiske køkken

Analytikere af madtrends spår det burmesiske køkken en stor
fremgang. Maden sælges allerede med succes fra en af Londons spisesteder
”Lahpet” og ”Rangoonsisters”

Senere på året kan du også glæde dig til lækre retter fra en
ny kogebog omkring Burmas køkken, skrevet af Mimi Aye

Kødfri

Folks indstilling til spise kødfrit ændrer sig drastisk
disse år. Der bliver flere og flere vegetarer og veganere derude, og så skal
maden selvfølgelig følge med.

Ifølge en analyse fra M&S så er der nu mindst 3.5
millioner som ikke længere spiser kød eller animalske produkter. Derfor er
plantebaseret madproduktion ikke længere en niche, men en gren af madlavning
som folk rent faktisk efterspørger mere og mere.

Mange bliver måske ikke ligefrem vegetarer eller veganer,
men mange forsøger at skære ned på forbruget af kød når det kommer til
planlægningen af ugens menu.

Dette betyder så, at restauranter og indkøbssteder skal have
flere af disse varer tilgængelige. For selvom man ikke spiser kød, så skal
udvalget være varieret.

Kefir

En anden madvare som vinder frem hver eneste dag, er
kefirprodukter.

Folk er ved at finde ud af, af de bakterier som findes i
kefir er godt for dem og deres helbred. Kefir er en vigtig del af en sund
livsstil, og markedet vokser og vokser.

Grimt og misformet frugt og grøntsager.

Alting skal være så perfekt, og vores madvarer, sådan har
det været i mange år. Men i dag ser vi krumme agurker og andet misformet frugt
og grønt ligge i butikkerne. Man har fundet ud af, at alting slet ikke behøver
at være perfekt for at være godt.

Den frugt og de grøntsager der førhen blev kasseret, bliver
nu solgt i rå version eller brugt i diverse retter, for udseende til trods, så
smager de jo stadig som den perfekte vare.

Vi har fundet ud af at disse produkter sagtens kan bruges,
og samtidig mindsker vi madspildet, hvilket igen er noget folk går langt mere
op i, i dag.

Gemte grøntsager

Det er desuden blevet populært at ”gemme” grøntsager i den
mad vi spiser. For eksempel snitte eller hakke diverse grøntsager og blande dem
i dejen, til bagværk, pizzabunde eller pandekager.

De gemte grøntsager er blevet et stort hit hos dem der gerne
vil skære ned på kalorie indtaget, og samtidig få mere af de sunde råvarer som
frugt og grønt.

Rom

Det er igen blevet in at drikke rom når man hygger sig med
en lille en. Rom findes i mange varianter og kan mixes i endnu flere. Om det er
on-the-rocks rom eller rom mixet til en fancy drink betyder ikke så meget. Der
kigges ikke skævt efter det ene eller andet. Rom er bare det man drikker i 2019

Madhaller

Det er blevet populært at åbne store madhaller, hvor du kan
finde alverdens mad når du er ude en aften. Nogle madhaller er med små
gaderestauranter, andre med decideret streetfood og andre igen bygget over
forskellige temaer.

Alt i alt er det blevet nemt og ligetil at finde hurtig mad,
og mad til overkommelige priser i disse store madhaller.  Dette stemmer meget godt med, at folk går
mere og mere ud og spise i stedet for at lave mad derhjemme hver dag. Folk
nyder stemningen i disse haller, samtidig med at de får et let måltid der ikke
sprænger budgettet.

Samtidig er folk begyndt at ønske, at madsteder og barer er
lette at finde, måske endda placeret sammen med deres indkøbssteder. Så en
indkøbstur kan kombineres med at få et hyggeligt måltid mad, inden man tager
hjem med sine indkøb.

Kontantløs

Flere madsteder er ved at blive kontantløse. Det vil i
praksis mene, at du skal have et kreditkort eller eventuelt mobilpay, når du
gerne vil have et måltid.

Det med rede penge i pungen forsvinder lige så stille i
gadebilledet, for flere steder vil med tiden slet ikke modtage kontanter.

Genbrugsemballage

Vi vil se mere og mere genbrug indenfor emballage, for folk
er blevet meget mere miljøbevidste. De stiller krav om bæredygtighed, også
selvom de skal have fastfood med hjem fra byen. Så poser, æsker, dåser osv. Vil
hen ad vejen bliver skiftet til produkter som alle er lavet af
genbrugsmaterialer.

Kilde: https://www.bbcgoodfood.com/howto/guide/food-trends-2019