At investere i storkøkken inventar er en vigtig beslutning som påvirker dit køkkens effektivitet i mange år fremover. Gennem mine 20 år i branchen har jeg set alt for mange købe forkert – og det kan blive dyrt. Her er min step-by-step guide til at gøre det rigtigt første gang.
Trin 1: Kortlæg dit køkkens workflow
Start med at observere hvordan dit køkken fungerer lige nu. Hvor går kokkene mest? Hvor opstår flaskehalse? Tegn eventuelt en skitse af køkkenet og markér arbejdsstationer. Det rigtige storkøkken inventar skal understøtte flowet, ikke blokere det. Jeg har set køkkener hvor et forkert placeret arbejdsbord tvang kokkene til at gå ekstra 50 meter dagligt – det summerer sig over tid.
Trin 2: Mål omhyggeligt – både døre og gulvplads
Tag et målebånd og mål grundigt. Jeg ka’ ikke understrege det nok efter at ha’ oplevet kunder der fik målt forkert. Mål døråbninger, gange og elevatorer hvis udstyret skal op eller ned ad etager. Husk at medregne håndtag, hjul og fødder på alt inventar. Når jeg engang leverede et stort køleskab til en kunde havde de kun målt pladsen i køkkenet – ikke døren. Vi måtte tilkalde en glarmester for at få en rude ud. Det kostede både tid og ekstra penge.
Trin 3: Tjek el-kapacitet og ventilation
Før du køber emhætter eller andet inventar der kræver strøm, så få en elektriker til at tjekke din kapacitet. Jeg har oplevet en kunde ikke kunne lave pomfritter i to dage fordi deres el-installation ikke kunne klare deres nye udstyr. Det er ærgerligt når man først opdager det efter leveringen. Tjek også om dine el-stik sidder de rigtige steder i forhold til hvor inventaret ska’ stå.
“Planlægning sparer både penge, tid og hovedpine. De 30 minutter du bruger på at måle ordenligt kan spare dig for dage med besvær.”
Trin 4: Vælg kvalitet frem for pris
Det billigste storkøkken inventar er sjældent den bedste investering. Rustfrie arbejdsborde i ordentlig kvalitet holder i årtier, mens billige alternativer ofte skal udskiftes efter få år. Jeg har set arbejdsborde fra 70’erne stadig i brug – det er sådan god kvalitet ser ud. Kig efter tykkelsen på stålet, hvordan det er svejset sammen og om det har justerbare fødder så det står stabilt.
Trin 5: Tænk fremtid og udvidelsesmuligheder
Køb inventar der kan vokse med dit køkken. Modulære kølereoler kan udvides, rullebure kan stables og gastrobakker i standardstørrelser passer til alt. Når du om to år udvider menuen eller får brug for mere opbevaring, er det rart hvis dit eksisterende inventar kan tilpasses. Det sparer penge og giver mere fleksibilitet.
Trin 6: Prioritér ergonomi og sikkerhed
Servicevogne med den rigtige højde sparer ryggen på dit personale. Emhætter monteret i korrekt højde sikrer både god udsugning og at ingen slår hovedet. Rullebure med gode hjul glider lettere og belaster ikke led og muskler. Jeg har arbejdet i køkkener hvor det dårlige inventar gjorde folk trætte og ødelagde arbejdsglæden – det behøver ikke være sådan.
Trin 7: Få professionel rådgivning
Ring til os eller en anden erfaren leverandør før du køber. Vi har set tusindvis af køkkener og ved hvad der virker i praksis. Nogle gange er løsningen en anden type inventar end du selv havde tænkt, og det kan spare dig for fejlkøb. God rådgivning er gratis – dårlige indkøb er dyre.
Med denne guide i hånden er du godt rustet til at vælge det rigtige storkøkken inventar. Tag dig tid til hvert trin, så får du et køkken der fungerer optimalt i mange år fremover.