Gratis fragt på ordre over 1000 DKK* Læs mere.
1 års garanti og gratis levering
Spørgsmål ? Ring ind her: 70 60 50 44
Ring ind her 70 60 50 44
Uncategorized
Posted in

Navngivning vol. II

navngivning - Gastroudstyr.dk
Posted in

I foregående artikel har vi skrevet en række gode råd omkring navngivning af en restaurant eller pizzeria. Nu har vi så fundet en række eksempler på hvordan disse råd bruges af folk som alle oprindelig havde en drøm om eget sted, og som i dag står som ejere af diverse spisesteder.

Enkelte restauranter har gjort noget ud af, at fortælle deres kunder hvorfor de hedder som de gør, og man kan læse dette på restaurantens hjemmeside. Måske for at forebygge spørgsmålet “hvorfor hedder restauranten som den gør”, et spørgsmål som mange helt sikkert hører flere gange. Men at kalde sin forretning noget specielt, er også en konversation starter når kunderne kommer ind og er nysgerrige omkring stedet de har valgt at spise.

Her kommer et par eksempler hvor restauranten har skrevet om navn og historie på hjemmesiden, så kunderne får en fornemmelse af, at der virkelig er tænkt over navnet og hvorfor.

restaurant2 - Gastroudstyr.dk

Restaurant Provence, Aalborg skriver:

“Som navnet antyder, har vi ladet os inspirere af de stolte franske traditioner i interiøret, musikken og gastronomien.

Stemningen og atmosfæren er altid i højsædet hos os og understreges af smukke brugsting, franske specialiteter og kunst, der pryder såvel vægge som etiketter på husets vine”

Restaurant ET, Aarhus C skriver:

“Navnet “Restaurant ET” opstod tilfældigt en sen aften, hvor vi drøftede vores koncept, visioner og drømme. Pludselig havde vi planlagt ikke bare en restaurant, men både en restaurant & en vinbar & en butik. Alt dette blive ført ud i livet på Restaurant ET. Navnet skal krediteres vores arkitekt Karen Kjærgaard, som kom med ideen til navnet ET – og logisk nok betyder ”Et” ”Og” på fransk.”

Restaurant Noma, København

Den verdenskendte danske restaurant Noma i København har også tænkt over navnet, og i følge wikipedia så er navnet en sammensætning af ordene “nordisk“, og “mad” Restauranten lægger lige netop stor vægt på det nordiske køkken, med nordiske råvarer og tilberedningsmetoder.

Så her er navnet valgt ud fra det tema som restauranten har valgt at følge. At det så samtidig er let at huske og udtale uanset om du er dansk eller fra andre steder i verden, det er så et ekstra plus.

hvor meget pa menuen - Gastroudstyr.dk

Restaurant Sprød, Holstebro

Her har vi så et spisested som har valgt sit navn ud fra hvad de ønsker at servere for deres kunder, nemlig sprøde pizza, sprøde brød osv.

Kunden skal allerede på navnet vide, hvad de kan forvente når de træder indenfor og skal vælge fra menukortet. Som skrevet på restaurantens hjemmeside, så er ønsket, at servere en sprød menu for gæsterne.

Som det ses ovenfor, så kan der være mange grunde til et specifikt navn, og man ser tydeligt at der tænkes grundigt over navngivningen.  Et navn skal afspejle hvem og hvad restauranten er, og hvad de kan tilbyde. Eller vise hvor beliggenheden er, så kunderne straks ved hvor den ligger. Der er mange muligheder, men fælles for dem alle er, at ejerne har lagt hovederne i blød, og fundet lige netop det navn som passede til deres forretning.

At få succes med sin drøm om fod under eget bord handler både om maden der serveres, men så sandelig også om at finde det rette navn, den rette lokation og de rette mennesker at arbejde sammen med.

Kilder:

https://www.restaurant-provence.dk/

https://restaurant-et.dk/om-et/

https://noma.dk

Kurv 0

Senest viste 0

Spar 5% på din første ordre ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev

Vil du have adgang til eksklusive tilbud, nyheder og inspiration til dit køkken?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag en rabatkode på 5% til brug på din første ordre af vores professionelle storkøkkenudstyr.

Foderknægtsvej 5 3400 Hillerød

info@gastroudstyr.dk
Cvr: 42106739