Restaurantmarkedet Danmark har gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling det seneste årti. Fra stabil vækst i midten af 2010’erne til coronakrisens dramatiske nedtur og et imponerende comeback, der har sendt omsætningen til nye rekorder. I denne artikel ser vi nærmere på de tal og tendenser, der har formet branchen.
Efter finanskrisens hårde år begyndte restaurantmarkedet Danmark for alvor at blomstre i midten af 2010’erne. Danskernes ændrede spisevaner, en stigende interesse for gastronomiske oplevelser og en voksende turismebranche skabte grobund for en langvarig vækstperiode. I 2017 nåede omsætningen op på 44 milliarder kroner, hvilket var rekord på daværende tidspunkt. Året efter rundede beskæftigelsen i branchen for første gang 100.000 ansatte.
Fra 2015 til 2019 steg den samlede omsætning i restaurantbranchen fra cirka 38,5 milliarder kroner til 47,7 milliarder kroner. Det svarer til en vækst på mere end 24 procent på blot fire år. Særligt de klassiske restauranter med bordservering oplevede stor fremgang med en årlig vækst på omkring 8 procent i denne periode. Denne udvikling afspejlede en bredere tendens, hvor danskerne i stigende grad prioriterede udespisning og gastronomiske oplevelser i deres forbrug.
Figur 1: Omsætningsudvikling i restaurantbranchen 2015-2023. Kilde: HORESTA/Danmarks Statistik
Antallet af restauranter voksede støt i denne periode. Fra omkring 16.400 spisesteder i 2015 steg tallet til over 17.400 i 2018. Det betød næsten 1.000 nye restauranter på bare tre år. Samtidig blev restaurantbranchen en af de største jobskabere i dansk økonomi. Hvor der før finanskrisen var omkring 70.000 ansatte, var tallet i 2019 vokset til cirka 126.000. Det svarer til en stigning på hele 80 procent, mens den generelle danske beskæftigelse kun steg med under 1 procent i samme periode.
Figur 2: Udvikling i antal restauranter i Danmark 2015-2023. Kilde: HORESTA/Danmarks Statistik
Den 18. marts 2020 blev hele restaurantmarkedet Danmark lukket ned som følge af coronapandemien. Det markerede starten på den hårdeste periode i branchens nyere historie. Nedlukninger, restriktioner og krav om coronapas ramte omsætningen hårdt, og mange virksomheder kæmpede for overlevelse.
I 2020 faldt omsætningen til 37,5 milliarder kroner. Det var et tab på over 10 milliarder kroner sammenlignet med året før. Samlet kostede coronakrisen restaurantmarkedet Danmark omkring 21 milliarder kroner. Beskæftigelsen blev også hårdt ramt. Ved udgangen af 2020 havde 21.300 medarbejdere mistet deres job, og i januar 2021 var beskæftigelsen faldet med hele 28 procent sammenlignet med året før. Fastfood-segmentet klarede sig bedst, fordi det var gearet til takeaway, mens barer og natklubber blev hårdest ramt af de lange nedlukninger.
“Krisen rammer dansk økonomi meget skævt. Hotel- og restaurantbranchen er sammen med rejsebranchen og kulturlivet i en kategori for sig.”
— Jonas Kjær, cheføkonom i HORESTA
Figur 3: Beskæftigelsesudvikling i hotel- og restaurationsbranchen 2008-2023. Kilde: HORESTA/Danmarks Statistik
Da restriktionerne blev ophævet, vendte gæsterne tilbage med fornyet appetit. Allerede i fjerde kvartal 2021 satte branchen ny omsætningsrekord. Forbrugerne havde tydeligvis savnet at gå ud og spise, og det afspejlede sig tydeligt i tallene. I 2022 nåede omsætningen 56,6 milliarder kroner, og i 2023 rundede den 60,2 milliarder kroner. Det er en stigning på over 26 procent sammenlignet med 2019, altså før corona.
Selvom omsætningen er rekordhøj, har branchen stadig udfordringer. Inflation og stigende råvare- og energipriser har presset avancerne. I 2023 steg priserne på restauranter med 7,5 procent, mens omsætningsvæksten kun var på 6,3 procent. Det betyder, at den reelle vækst korrigeret for inflation faktisk var negativ. Samtidig er antallet af konkurser steget. I 2023 var der 333 konkurser i restaurantbranchen, hvilket er det højeste niveau nogensinde. Branchen kæmper også med mangel på arbejdskraft, hvor op mod 50 procent af virksomhederne angiver dette som en væsentlig begrænsning.
I 2023 aflagde danskerne tilsammen 454 millioner besøg på restauranter, caféer, fastfood-steder og lignende. Det svarer til cirka 1,7 besøg om ugen for den gennemsnitlige dansker. Antallet af spisesteder er dog faldet de seneste år. Fra et højdepunkt på 18.276 restauranter i 2021 er tallet faldet til 17.681 i 2023. Det er et fald på næsten 600 restauranter, primært som følge af stigende omkostninger og udfordrende driftsvilkår.
Trods tilbagegangen er Danmark stadig det nordiske land med flest restauranter i forhold til befolkningen. Med 3 restauranter pr. 1.000 indbyggere ligger vi foran Norge med 2,7, Sverige med 2,5 og Finland med 2,3. Det viser, at danskerne fortsat har god adgang til et varieret udbud af spisemuligheder. Dog advarer brancheorganisationen HORESTA om, at denne førerposition ikke kan tages for givet. Antallet af nyetablerede virksomheder er faldet med 39 procent siden 2019, og uden forbedrede rammevilkår risikerer vi at miste vores position.
Figur 4: Restauranter pr. 1.000 indbyggere – Nordisk sammenligning 2023. Kilde: HORESTA
| Nøgletal | 2023 |
| Samlet omsætning | 60,2 mia. kr. |
| Antal restauranter | 17.681 |
| Årlige besøg | 454 mio. |
| Ansatte i branchen | 142.165 |
| Restauranter pr. 1.000 indbyggere | 3,0 |
Selvom restaurantmarkedet Danmark har vist imponerende modstandsdygtighed, står branchen over for flere udfordringer. Stigende konkurstal vidner om, at mange virksomheder har svært ved at skabe overskud på bundlinjen. Høje omkostninger til råvarer, energi og løn presser avancerne, samtidig med at mangel på arbejdskraft begrænser vækstmulighederne. Bankernes vigende vilje til udlån til branchen er også en bekymring. Sammenligner man udlån til restauranter med erhvervslivet generelt, ses en faldende tendens siden corona. Det gør det sværere for nye iværksættere at komme ind på markedet og for eksisterende virksomheder at investere i vækst.
Gennem mine mere end 20 år i branchen har jeg set restaurantmarkedet Danmark udvikle sig på nærmeste hold. Jeg har selv arbejdet i et pizzeria i Nordsjælland, hvor jeg betjente kunder og lavede pizzaer, og jeg har stået i et stort industrikøkken på en restaurant. Den erfaring har givet mig en dyb forståelse for, hvad professionelle køkkener har brug for i hverdagen. Når jeg besøger messer i Milano, Hamburg og Istanbul og taler med mine leverandører, mærker jeg tydeligt, hvordan branchens udfordringer påvirker efterspørgslen på udstyr.
Restauratører i dag fokuserer mere end nogensinde på driftsøkonomi og effektivitet. Det betyder, at der stilles højere krav til udstyret. Energieffektive løsninger, holdbare maskiner og udstyr, der kan klare den daglige belastning, er blevet endnu vigtigere. Som leverandør af storkøkkenudstyr ser vi, at kvalitet og pålidelighed vægtes højere end før, fordi nedbrud og reparationer simpelthen koster for meget i en tid med pressede marginer.
Ser vi fremad, er der grund til forsigtig optimisme. Danskernes lyst til at gå ud og spise er intakt, og branchen har vist, at den kan rejse sig efter selv de hårdeste tilbageslag. Med de rette rammevilkår og fortsat fokus på kvalitet og kundeoplevelser kan restaurantmarkedet Danmark fortsætte sin positive udvikling. For os, der leverer udstyr til branchens professionelle køkkener, handler det om at være en pålidelig partner, der forstår hverdagens udfordringer og leverer løsninger, der holder.
Kilde: HORESTA – Restauranter i tal
En professionel kebabgrill er et must for enhver kebabrestaurant, shawarma-bar eller grillbar. Den rigtige grill
En professionel isterningmaskine er uundværlig for barer, restauranter, hoteller og cafeer. Friske isterninger af høj
En kølebrønd (også kaldet drop-in køler eller nedfældningskøler) er en elegant løsning til at integrere
