Er naboen bare “verdenskendt” for sin lækre lasagne, og er han villig til at sælge dig et fad fyldt med den lækre spise en gang imellem? Så er det nu blevet lovligt for ham at gøre det, uden at skulle have et såkaldt hygiejnebevis.
Sådan kan du sælge mad til private
- Hidtil har private haft mulighed for at sælge fødevarer op til cirka ti gange om året uden at være registreret hos Fødevarestyrelsen.
- De nye regler betyder, at private kan sælge cirka fire-fem måltider om ugen, uden at man skal være registreret som fødevarevirksomhed.
- Der stilles således ikke krav til indretning og drift af køkkenet hos private, der sælger mad under den nye bagatelgrænse.
- Den enkelte madsælger er dog altid ansvarlig for den mad, man sælger.
- Maden må således ikke gøre køberne syge ved for eksempel at indeholde skadelige stoffer, sygdomsfremkaldende bakterier, virus eller parasitter.
- Du må tjene op til 100.000 kroner om året. Man skal registre det som b-indkomst.
Nye regler er nemlig trådt i kraft, så du ikke længere skal på kursus og have et bevis før du må sælge af den mad du laver derhjemme i køkkenet.
Selvfølgelig stilles der stadig krav om hygiejne så du ikke gør de mennesker syge som har købt din hjemmelavede mad. Det vil sige, at du som en selvfølge følger diverse hygiejne råd som gives fra myndighederne.
For selvom du ikke længere skal have beviset og du må tjene lidt på din hjemmelavede mad, så må ingen mennesker blive syge som følge deraf. Du bærer det fulde ansvar for den mad du sælger ud af huset, om det er en ret eller flere i løbet af ugen.

Fødevareministeren udtaler; “– Jeg ville starte med at kigge mig rigtig godt for. Jeg ville kigge på, hvad andre har anmeldt og prøve det, som andre har talt godt om.
Han tror, risikoen for at blive hængt ud på sociale medier gør, at folk vil sørge for at lave mad til fremmede på en forsvarlig og hygiejnisk måde.
– Jeg tror egentlig, at de fleste vil være sig det her ansvar bevidst. Jeg føler i hvert fald et større ansvar, når jeg laver mad til gæster end til mig selv“
De nye regler er blandt andet lavet for at komme det store madspild til livs, samt den spirende deleøkonomi som ses som en stigende tendens i dagen Danmark.
Ønsker du eller naboen at lave mad og sælge den, er det nu lovligt at lave mad og sælge op til 4-5 retter per uge uden at være en registreret fødevarevirksomhed. Det I eventuelt tjener på kokkeriet skal opgives til Skat som B-indkomst.

12 råd til god køkkenhygiejne
- Gør dit køkken rent ofte og vask flader af.
- Vask og skift ofte karklude og viskestykker. Brug køkkenrulle til at tørre kødsaft op med.
- Vask hænder før du laver mad, når du har rørt ved råt kød og rå æg, og eller har formet hakkebøffer/frikadeller.
- Brug flere spækbræt og forskellige redskaber til råt kød og grøntsager.
- Knive, stegegaffel, røremaskine og skærebræt skal altid gøres grundigt rent efter brug.
- Hold dine råvarer adskilt – f.eks. grøntsager og råt kød for sig.
- Skyl altid frugt og grønt.
- Det er oftest ikke nødvendigt at skylle rå kylling, og du risikerer, at bakterier bliver sprøjtet ud i vasken og på køkkenbordet og kan ramme fx grøntsager.
- Frossent kød tør du op i en boks, høj skål eller fad i køleskabet.
- Bakterier bliver dræbt ved at blive opvarmet fra 70-75 °C i nogle minutter. Større stykker kød opvarmes op til 60 °C i centrum af kødet.
- Madvarer, som er klar til at spise, skal være andre steder på køkkenbordet end rå madvarer. Du kan blive syg af få dråber kødsaft fra råt kød.
- Køl dine madrester ned hurtigt – Det skal under 10 grader inden for 3-4 timer. Og opbevar den i ordentlige bøtter på køl. Kilder: Rådet for bedre hygiejne og Fødevarestyrelsen
Kilde: