Hvis du står foran en af de største beslutninger i dit liv, og ønsker at starte en restaurant, en grillbar eller anden fødevarevirksomhed, hvor en del af den ønskede menu skal forberedes i en friture.
Så er der flere ting du lige skal overveje og undersøge, da der er mange regler der skal følges for at dette kan gå i opfyldelse.
Der er selvfølgelig alle de mere kendte overvejelser, såsom navn, placering, menukort, et eventuelt tema for restauranten osv.
Men der er også mange regler ang. bygninger, lokaler og indretning. Da du ønsker at kunne friturestege en del af din menu, er der også brandfare at tænke på.
Det er ganske almindeligt, at der selvfølgelig tænkes over brandsikring i de benyttede lokaler. Men har du en friture, eller måske mere end en stående i køkkenet, så er brandfaren endnu større.
Brændende olie er farligt og kan det kan ske uanset hvor meget du passer på.
Når du når til at opfylde drømmen, så er forsikring af dine aktiver inklusive indretning, en selvfølge.

Du kan ikke komme udenom disse forsikringer, da de er lovpligtige.
Brandforsikring er særdeles vigtig, og ikke kun lovpligtig. Tænk hvis noget i køkkenet bryder i brand, og du mister din mulighed for indtjening.
Du kan selvfølgelig gøre meget for at undgå at for eksempel frituren bryder i brand.
7 gode råd til at undgå brand i frituren
1. Fyld ikke mere fritureolie i gryden end anbefalet
Der kan opstå farlige situationer, hvis gryden er overfyldt.
2. Overhold serviceeftersyn
Overhold serviceeftersyn på frituregryden jf. leverandørens anvisning.
3. Hold øje med driftstermostaten
Brug aldrig en frituregryde, hvor driftstermostaten er defekt eller blokeret.
4. Udsugningsanlæg
Udsugningsanlægget skal automatisk stoppe ved brand i frituregryden.
5. Hold udsugningsanlæg rent
Vi anbefaler, at udsugningsanlægget rengøres 1 gang om ugen, og minimum 1 gang årligt skal udsugningskanalerne rengøres indvendigt. Som alternativ til den årlige indvendige rengøring af udsugningskanalerne, kan du installere et anlæg, der neutraliserer fedt direkte i emhætten.
6. Montér en F-hånd-ildslukker
Montér en F-slukker (fedtslukker) i køkkenet, som er en speciel brandslukker til friture.
7. Montér et automatisk brandslukningsanlæg
En rigtig god løsning er at montere et automatisk brandslukningsanlæg på frituregryden
Kilde: https://www.kfforsikring.dk/erhverv/raadgivning/brandskade/fritureslukker/

Brandsyn
Er du lejer eller ejer af en virksomhed hvor der kan være brandfare, skal der udføres et lovpligtigt brandsyn. Med mindre din virksomhed kommer ind under undtagelserne (liste følger)
Et brandsyn er et lovpligtigt tilsyn af bygning eller lokaler, hvad angår brandsikkerhed. Ved eftersynet rådgives og informeres om diverse brandforebyggende regler og foranstaltninger.
Formålet ved at foretage et brandsyn er:
At mindske risikoen for at brande opstår, eller breder sig og dermed forårsager skader på lokaler, bygninger eller personer. Samt at sikre at der forefindes rednings- og slukningsmuligheder, hvis en brand skulle opstå.
Skulle der konstateres fejl og mangler i forbindelse med det lovpligtige brandsyn, kan ejeren få påbud om at rette op på disse. Skulle disse fejl være alvorlige, kan det endda komme på tale at lukke stedet ned for benyttelse, indtil diverse fejl og mangler er udbedret.
Skulle man som ejer vælge ikke at følge påbud fremkommet under brandsyn, kan en politianmeldelse blive resultatet.
På Beredskabsstyrelsens hjemmeside kan du finde en liste over hvilke bygninger og lokaler der er omfattet af reglerne om lovpligtigt brandsyn
Kilde: https://brs.dk/forebyggelse/brand/brandsyn/Pages/Brandsyn.aspx
Brandsikringsmetoder
Automatisk slukningsanlæg
Med et automatisk slukningsanlæg kan du bekæmpe en eventuel brand hurtigt og effektivt, og dermed mindske de skader der ville kunne opstå.
Der findes mange forskellige udgaver af disse systemer, så se dig godt omkring og vælg det som passer bedst i din virksomhed.
Du kan få systemer som ikke kræver en energikilde for at virke, hvilket betyder at systemet vil virke selvom strømmen går, og du kan få systemer til at detektere og slukke en eventuel brand.
Flere systemer fungerer med en slange som monteres over steder hvor brande kan opstå. Slangen er fleksibel og hård nok til at modstå hårde betingelser, indtil den detekterer ild og udløser slukningsmidlet i systemet. Ved flamme eller varmepåvirkning brister slangen og et trykfald vil aktivere systemet, hvorefter slukningsmiddel udløses og slukker branden.
Dette kan dog ikke helt afløse andre brandforanstaltninger, så hav altid andre muligheder for at slukke en brand.

Slukningsudstyr i køkkenet
Skumslukker – husk at vælge den rette som passer til de situationer som kan opstå i lige dit køkken
Særdeles velegnet: Brande i træ, papir, tekstiler samt væsker
Kulsyreslukker – Særdeles velegnet til brændende væsker og anbefales blandt andet til køkkener (friture, olie og fedt brande)
Friture- og fedtslukker – specielt beregnet til slukning af brændende friture, fedt og olie og er derfor særlig egnet til køkkener, både privat og erhverv.
Der findes andet slukningsudstyr, men vi har her beskrevet de produkter som i de fleste tilfælde ville blive valgt til det professionelle køkken, ud fra hvad de er velegnet og anbefalet til.
Du kan finde meget mere om det rigtige slukningsudstyr ved at kigge på Brandsikring Danmarks hjemmeside https://brandsikringdanmark.dk/produkter/brandslukningsudstyr/