Gratis fragt på ordre over 1000 DKK* Læs mere.
1 års garanti og gratis levering
Spørgsmål? – Send en mail info@gastroudstyr.dk
Spørgsmål? - Send en mail: info@gastroudstyr.dk
Ring ind her 70 60 50 44
Som kok eller køkkenchef har du brug for at have de rette redskaber til at kreere dine mesterværker. Et af de centrale punkter i ethvert køkken er ovnen, som selvfølgelig skal passe til dit behov.
På markedet findes mange forskellige ovne, og at finde den rette er ikke altid lige let. Men når du skal vælge en ovn, så tillad dig selv at være kræsen da det ikke kan betale sig at spare på kvaliteten. Det er vigtigt at du har det rette redskab når maden skal tilberedes, både for din og dine gæsters skyld.
En konvektionsovn giver dig flere muligheder når du er kreativ i køkkenet, og med den rette sparer på både tid og energi samtidig.
Konvektion betyder at ovnen anvender cirkulerende varm luft, hvilket giver mere ensartet tilberedning af maden, brødet eller fisken. Ved anvendelse af konvektion skal du huske at have plads omkring dine emner så luften kan komme omkring.
Den varme luft giver desuden en yderligere fordel, nemlig at din madlavning bliver hurtigere. Så har du en opskrift liggende med stegetider ved brug af en konventionel ovn, så vil du hurtigt opdage at tiden skal nedsættes og i mange tilfælde også temperaturen. Det vil sige, at du sparer tid og energi hvis du bruger ovnen effektivt.
Varmluftovnen eller konvektionsovnen har efterhånden overtaget næsten enhver husmors køkken, men især storkøkkener, institutioner og restauranter har taget denne ovntype til sig. For hvem er ikke interesseret i hurtigere og mere effektiv madlavning.
Denne ovntype varmer hurtigere op til den ønskede temperatur, og med den reducerede stege/bagetid kan du derfor spare på energien ved at kunne slukke hurtigere efter endt madlavning.
Forskellige undersøgelser viser en reduktion på 25-30% af tilberedelsestiden ved anvendelse af varmluft, og i et storkøkken er tid som oftest lig med penge.
Forskellen på en konventionel og en konvektionsovn er egentlig ikke så stor. Men i konvektionsovne flyttes den varme luft rundt i ovnrummet via en blæser, så varmen bliver mere ensartet i hele rummet og ikke bare lægger sig i top eller bund af ovnrummet. Dette gør madlavningen lettere at styre når først man har fundet ud af at ændre lidt i stege/bagetider og temperaturer. Du kan placere din mad på hvilken som helst rille i ovnen, da varmen er den samme i hele ovnrummet.
En industriovn med konvektion er en god investering hvis du har mange måltider at forberede i løbet af en dag. Det er hurtigere, og du får en mere effektiv udnyttelse af dit ovnrum. Nogle af disse ovne kan samtidig bruges som dampovn eller bakeoff ovn.
Uanset om du skal have dampet en fisk, stegt en steg, eller bagt en portion boller så er konvektion det mest fornuftige valg i dit køkken.
Ovnen er et gammelt redskab, og blev opfundet for mange år siden. Den har siden udviklet sig over træ, kul, gas og el, men har altid været et centralt midtpunkt i ethvert storkøkken. Mikroovnen som senere er kommet til, bruger mikrobølger til at opvarme maden og er ikke afhængig af varm luft for at tilberede den ønskede råvare.
Uanset hvilket køkken du har, om det er et professionelt industrikøkken, eller om det er hjemme i privaten, så er ovnen gennem mange år blevet et samlingspunkt, og et redskab de færreste kan undvære. Da dette redskab er nærmest uundværligt, så lægges der også stor vægt på at det fungerer optimalt. Om du vælger den ene eller anden slags ovn, så skal kvalitet og brugervenlighed være i toppen. I det professionelle køkken lægges der desuden stor vægt på vedligeholdelsesudgifter og miljøvenlighed, samt at ovnene skal være lette at betjene og rengøre.
Når du går ud for at vælge dig en ny ovn til køkkenet, skal du tænke på pris, kvalitet, omkostninger (el og arbejdstid) og hvad du har behov for. Skal du også bruge en rygeovn, dampovn, bakeoff, og riste-ovn, så er det sikkert værd at overveje en kombination af konventionel og konvektion. Det synes måske dyrt når du kigger på disse kombinationsmodeller, men du får en maskine der kan det hele.
Samtidig sparer du selvfølgelig på pladsen i et ofte godt fyldt køkken, ved at vælge et apparat til det hele.
Når du vælger din nye ovn, skal du vælge ud fra hvad dit behov er og ikke slække på kvaliteten. Det er trods alt et meget vigtigt arbejdsredskab i din hverdag.
Gastroudstyr.dk har mange års erfaring når det gælder professionelt køkkenudstyr, og vore sælgere giver gerne videre af denne erfaring, så du kan få den rette ovn til din virksomhed. En ovn som du bliver glad for i mange år fremover.
Vi er dedikerede til at tilbyde god kundeservice og ærlig rådgivning. Skriv en mail til os eller brug vores chat funktion for gratis professionel vejledning til dit moderne køkkens behov. Vi skræddersyr løsninger og tilbyder venlig support.