Hvad skal jeg overveje før et køb
Når du skal have en pizzadisk, er der flere ting du skal overveje, men det vigtigste er hvilken slags plader disken skal passe til. Der findes GN bakker som er 1/1GN større (530 × 325 mm) og så er der EN/BK som er en størrelse på 40×60. Når du ved dette skal du finde en disk som passer dig. Diske i GNmål er ofte mere fleksible i deres konfiguration og muligheder, hvorimod 40×60 er mere låst. Med GNstørrelse får du ofte en skuffe over motoren som er kølet, hvorimod den er neutral i BKstørrelse.
Det er også vigtigt at du undersøger hvor mange bakker du ønsker, der skal være plads til i din disk. ILSA pizzadisken har f.eks. plads til 8 bakker pr dør, Frenox pizzadisken har plads til 6. Det er altid forskelligt fra producent til producent hvor meget plads der er i sådan en disk. Du skal også tænke om du ønsker skuffer i stedet for døre. Skuffer er ofte nemmere at betjene end normale døre og er bedre ergonomisk på den måde du tager dine råvarer på, når de skal ud af disken.
Flere skuffer betyder mindre plads i pizzadisken end ellers, da skufferne fylder en del. Så her skal du overveje hvad der betyder mest for dig, plads eller betjening af disken. Der vil være plusser og minusser, og for dig og dit behov, skal der selvfølgelig være flest plusser i sidste ende når du vælger din nye disk.
Noget andet man skal overveje, er energiforbruget på ens pizzadisk. Der er nu kommet energiklasser på alle vores maskiner. Det bedste er A og det værste er J. Tager man en ILSA pizzadisk er energiniveauet A hvorimod den er E/F (alt efter model) på en Frenox pizzadisk.
Økonomi eller kvalitet, eller begge dele
De mest solgte pizzadiske er af mærkerne ILSA og Frenox. Her er den helt store forskel kvaliteten, at ILSA er top kvalitet, og kan sammenlignes med Zanussi og Electrolux, hvorimod Frenox er mellem niveau kvalitet, men til en pris hvor alle kan være med. Vi sammenligner det ofte med kunden og spørger dem om de helst vil køre i en Mercedes eller en Ford. Der skal være noget for alles pengepung.
Oven på pizzadisken har man ofte en marmor eller granitplade. Her kommer ILSA med granit og Frenox med marmor – igen lidt forskel på kvaliteten, og hermed også prisen.
Oven på marmorplader er der en køleopsats som enten er 1/3 eller 1/4 dyb. Det kommer an på hvilken kantiner man ønsker at benytte sig af. ILSA kan man selv vælge da det altid er en version vi kan hente fra fabrikken, hvorimod Frenox er lavet i forvejen uden mulighed for at ændre designet.
Her er endnu en fordel med ILSA. Den kan nemlig bestilles med motor i venstre side og ikke i højre som normalt er standard på de fleste køleborde i øjeblikket.
Alt i alt er der en masse ting man skal overveje, hvis man er på udkig efter en sådan disk. Derfor sidder vi også klar til at besvare alle dine spørgsmål omkring produktet på vores telefon, mail eller chat. Det er nemlig vigtigt for os, at du får lige præcis det produkt du ønsker.
God kundeservice og ærlig rådgivning
Såfremt du har spørgsmål eller ønsker gratis professionel vejledning til, hvilket produkt som evt. ville passe bedst ind i dit moderne køkken, kan du altid ringe til os på +45 70605044, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig på bedste vis. Gratis råd eller vejledning koster ikke noget. Hvis du måtte have specifikke ønsker eller forespørgsler på andre pizzadiske end det viste udvalg, er du velkommen til at kontakte os, da vi kan hjælpe med at skræddersy en løsning, som passer til dit behov.