Gratis fragt på ordre over 1000 DKK* Læs mere.
1 års garanti og gratis levering
Spørgsmål ? Ring ind her: 70 60 50 44
Ring ind her 70 60 50 44
Uncategorized
Posted in

Håndvaske i fødevarevirksomheder

handvaske i fodevare2 1 - Gastroudstyr.dk
Posted in

Driver du en fødevarevirksomhed såsom en restaurant, et pizzeria, en grillbar eller en kantine, er der mange regler, love og forordninger der skal overholdes. De fleste ejere vil nok ind imellem synes, at der er alt for mange.

Men man er nødt til at sige, sikkerhed først. Både for personale og de kunder man har hver eneste dag. Så diverse regler om hygiejne med mere, skal overholdes uanset hvor besværlige de end måtte være.

En fødevarevirksomhed har derfor brug for vaske, til både personlig hygiejne, opvask og vask af eventuelle råvarer.  Hvilket behov der er i den enkelte virksomhed afhænger af størrelse, produktionens art og mulighederne for at adskille vask i produktion, med personlig vask samt opvask.

vaske hænder i håndvask

Som udgangspunkt skal virksomheden have adskilte vaske til vask af produkter, men det kan dog fraviges såfremt det sker forsvarligt. Man kan dermed have en vask til produkter, samt vask af remedier og udstyr i produktionen/køkkenet.

Men normalt vil det ikke være forsvarligt at bruge den samme vask til kontaminerede råvarer, og en eventuel opvask. Det vil være at foretrække med separerede vaske.

Vasken skal holdes hygiejnisk ren og desinficeres såfremt det er nødvendigt.

Til afvaskning af råvarer til produktionen, skal der bruges vand af drikkekvalitet. Dog findes der specielle regler når det kommer til vask af fisk og muslinger.

Vasken som bruges til vask af udstyr og redskaber, skal have kapacitet til mængden af udstyr der skal vaskes i virksomheden, og have rigelig adgang til både koldt og varmt vand.  I denne vask skal der også være adgang og mulighed for at desinficere såfremt det bliver nødvendigt.

Når det kommer til vasken som personalet skal bruge til håndvask, så vil den normalt være en selvstændigt placeret vask med eget blandingsbatteri og afløb. Der skal være adgang til sæbe, samt mulighed for hygiejnisk aftørring efter vask.  Det kan være papirhåndklæder eller eventuelt en lufttørrer. Da man som ansat i en fødevarevirksomhed håndterer fødevarer og råvarer vil det samtidig være en stor fordel at have et blandingsbatteri som er håndfri betjent. På den måde kan man undgå mange sygdomsfremkaldende bakterier i at sprede sig.

håndvask

Håndvasken til den personlige pleje og hygiejne skal have vand af drikkekvalitet, og forefindes i både varmt og koldt.

Der må aldrig være for langt til en håndvask, så har du et større produktionsområde skal du installere det antal vaske det kræves for at adgangen til en ikke bliver for besværlig. Du skal desuden altid have håndvaske på toiletterne, så personalet på hygiejnisk vis kan vaske hænder efter et besøg.

Nogle virksomheder installere vaske hvor vandet ikke kommer direkte fra vandværket, men fra en vandtank. Det er tilladt, og betragtes som rindende vand. Men der skal føres en konstant og streng kontrol med kvaliteten af vandet i tanken. Denne slags installeringer bruges dog normalt kun til mobile eller midlertidige virksomheder ( grillvogn, pølsevogn eller køkkenvogn til for eksempel markeder )

vask hænder grundigt

Anbringelse af diverse vaske skal overvejes nøje. Der skal tages hensyn til hvor mange der skal bruge vaskene, i hvor store lokaler, hvor mange råvarer og hvor meget udstyr og redskaber der skal vaskes. Uanset hvad vasken skal bruges til, så skal den være let at komme til, og let at rengøre.

Når de nødvendige vaske installeres, skal der samtidig tages hensyn til afløbsforhold. Det brugte vand skal kunne afledes på forsvarlig og korrekt måde.

Kurv 0

Senest viste 0

Spar 5% på din første ordre ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev

Vil du have adgang til eksklusive tilbud, nyheder og inspiration til dit køkken?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag en rabatkode på 5% til brug på din første ordre af vores professionelle storkøkkenudstyr.

Foderknægtsvej 5 3400 Hillerød

info@gastroudstyr.dk
Cvr: 42106739