Gratis fragt på ordre over 1000 DKK* Læs mere.
1 års garanti og gratis levering
Spørgsmål ? Ring ind her: 70 60 50 44
Ring ind her 70 60 50 44
Inspiration
Posted in

7 gode råd til kvindelige restaurant ejere.

udgifterne lober ikke lobsk - Gastroudstyr.dk
Posted in

Ifølge rapporter fra National Restaurant Association er mere end 50% af alle restauranter ejet af kvinder. Kvindelige ejer står overfor mange problemer som deres mandlige kolleger ikke har, men har til gengæld også mange fordele; såsom den personlige kontakt til personalet, hvor kvinder ofte evner at have kontakten på en mere personlig og ægte basis.

I en verden hvor der er stor risiko for ikke at lykkes med sit projekt, er der flere smarte ting en kvindelig ejer kan gøre, både før og efter åbningen af sin restaurant, for at sikre succes for sin forretning.

Vær sikker på, at åbning af en restaurant virkelig er det du vil

Vær 100% sikker på hvad du vil, da drømmen om at åbne en restaurant ofte bunder i glæden ved at lave mad. Men at eje en restaurant er ikke bare at lave mad, det er langt mere, og kræver langt mere af dig end evnen til at lave god mad.

restaurant

Dette er blandt andet grunden til at 3 ud af 4 restauranter lukker indenfor de første 3 år. At drive en restaurant kræver at man tager mange hatte på. Der skal laves mad, føres regnskaber, laves reparationer og holdes styr på et personale. De mange hatte man skal have på, tærer på éns kræfter, da man altid er den alle andre kommer til når noget skal laves eller ikke er som det skal være.

Er dine forretningsevner nu også nok

Som skrevet tidligere, så åbner mange en restaurant ud fra drømmen om at lave mad og servere det bedst mulige for sine gæster. Men som ejer skal man være en hård forretningsmand/kvinde, og ikke bare mesterkok. Du skal vide en hel del om regnskaber, finanser og alle andre aspekter ved at have egen virksomhed. Er du ikke helt sikker på, at du ved nok, så findes der online kurser, eller aftenskoler hvor du kan lære disse egenskaber før du bestemmer dig til at åbne dit eget.

At håndtere konflikter og hårde beslutninger

Kvindelige ledere har ofte en stor fordel frem for mænd idet de besidder større empatiske evner, og evner at skabe en familiær personalepolitik. Den kvindelige leder som passer godt på sit personale, har mange fordele, men når det så bliver alvor og der skal træffes hårde beslutninger, så har mændene ofte fordelen.

Den moderlige kvindelige leder vil ofte få det svært når der for eksempel skal fyres en medarbejder som ikke lever op til forventningerne, da det beskyttende gen ofte står i vejen for de hårde beslutninger som desværre indimellem er nødvendige hvis man skal have sin forretning til at køre bedst muligt.

En kvinde tænker også ofte mere over hvad andre tænker end en mand. Skal hun fyre en medarbejder så tænker hun på hvad de vil synes om hendes måde at være på, og det hun nu har gjort. Hvor i mod en mand kommer lettere videre, da han ved at disse beslutninger skal træffes uanset hvad medarbejderen eventuelt måtte tænke om chefen efter fyringen.

Den kvindelige leder skal lære at håndtere konflikter og tage de hårde beslutninger. Det kan læres at være hårdhudet, men hun skal lære at det hårde ydre er nødvendigt for at hendes forretning kan klare sig i den hårde konkurrence der er i branchen.

bogholderi

Hav en gennemtænkt forretningsplan

Når du henvender dig til banken eller til anden finansiering, så hav en gennemtænk virksomhedsplan under armen.

Selvom en sådan plan kræver meget forarbejde, er det tiden og besværet værd. Du viser desuden en eventuel pengemand eller bank, at du er villig til at smide den tid ind der kræves.

Ved at gennemarbejde en plan får du set på din eventuelle forretning udefra, hvad koster det, hvad kræver det, hvor mange ansatte, skal jeg opbygge min restaurant i en bestemt niche osv.  Det giver mulighed for at lægge en strategi omkring din forretning allerede under planlægningen. Såsom reklame, menukort, eller en bestemt indretning så du kan tiltrække det kundespektrum du ønsker.

Samtidig kan det indarbejdes i planen hvor restauranten skal ligge geografisk, hvad der er af konkurrence i området, og hvad er deres prisniveau.

Alt dette er en vigtig del af at have en vel udarbejdet virksomhedsplan, og vil blive omdrejningspunktet når du skal søge finansiering.

Hav en plan for hvornår ting skal uddelegeres i din restaurant.

Kvinder er kendt for at kunne multi-taske, men man skal være i stand til at se hvornår det er klogt at uddelegere arbejdet. For uanset hvor meget man gerne vil, så kan man ikke være alle vegne på en gang.

Ting som med fordel kan uddelegeres; tøjvask, regnskaber, rengøring, hjemmeside og sociale medier.

Ved at give noget af arbejdet fra sig, får man mere tid til det væsentlige, nemlig at drive og styre sin forretning.

Brug den moderne teknologi til at spare penge

Den moderne teknologi kan spare dig for mange penge. Der findes mange programmer til computer eller IPAD som kan hjælpe dig med at holde styr på både personale, indkøb og planlægning. Så i stedet for at bruge oceaner af tid og kræfter, så uddeleger arbejdet, og udnyt disse teknologiske muligheder. Det kan betale sig i længden.

computer

Hav et støttende netværk

Det er vigtigt at have sit bagland i orden i form af støtte på alle kanter. Selvom du mener, at du kan det meste selv, så er du ingen superwoman der kan klare alt helt alene. Støtte fra familie og venner som kan være der når hverdagen er hård, er ubetalelig og nødvendig.

Kvindelige restaurationsejere ses mere og mere i vores tid, og med de udfordringer man stilles overfor i en hård og ubarmhjertig branche, skal man være helt sikker på at det man gør er det rigtige. For at nå sit mål skal man være forberedt på alle plan. Man skal lære alt om at køre en forretning inden man overhovedet tør starte selv.  Man skal forstå hvordan økonomien hænger sammen, kunne løse eventuelle opståede konflikter, ikke være bange for at bruge den moderne teknologi til ens egen fordel, og sidst men ikke mindst; man skal have sit netværk i orden for at kunne klare de stød ens drøm måske giver hen ad vejen.

et dækket bord

Kilde: https://www.thebalance.com/smart-moves-for-women-restaurant-owners-4143135

Up arrow
Kurv 0
Senest viste 0

Foderknægtsvej 5 3400 Hillerød

info@gastroudstyr.dk
Cvr: 42106739